Kunst, du har råd til

Jeg synes, en af de bedste gaver man kan give nogen, er kunst til væggene. Og ja, jeg ved godt, det er risky business, for hvad nu hvis man finder et eller andet helt forkert, som modtageren hader? Så sørger man for, det kan byttes, du. (Den var til dig, der gav et meget rødt og ekspressionistisk maleri af et åbent skræv i bryllupsgave. Mm. Jeg lyver ikke, det er sket i virkeligheden, var der selv!)

Nå, men man tænker altid, at kunst, der ikke er plakater, er møgdyrt. Men det behøver det ikke være. Det kommer selvfølgelig lidt an på, om du går op i, hvor mange andre der har et værk magen til, og om det er lito, print eller originalværk.

Har fundet nogle værker, jeg selv synes er ret fantastiske – og som du har råd til at give dig selv eller en ven i gave.

eva krause original 750

Det første her er af Eva Viktoria N. Krause-Jensen, som laver nogle virkelig fine portrætter med en helt simpel tuschstreg. Dette er en original fra 2014, str. er 21 x 14,5 cm., og det er til salg for sølle 750 kr. hos ArtRebels.

srpaperworks feet 290

Det her er også et ArtRebels-fund. En australsk kunstner, SRPAPERWORKS, og linoleumstrykket kan blive dit for 290 + 112 i fragt.

tushtush jenny 154tushtush tiny 154

Disse to minimalerier måler kun 10×10 cm og er (desværre) bare prints. Kunstneren bag er en favorit, som jeg vist har vist noget af før. Tushtush sælger sine værker på Etsy, og nogle gange er der nogle virkelig fine originaler til salg til fornuftige priser også. Jeg gav for eksempel engang min søster et maleri af Tushtush, og kender I det, hvor man ærger sig lidt, hver gang man ser en gave bare shine i modtagerens hjem? Nej, selvfølgelig gør I ikke det. I er cool. Et minikanvas som de her koster 154 kr. + fragt fra Israel. Pigen med boblen hedder Jenny og fås her, og badescenen, som minder om barndom, her.

arnoldi_silketryk 450Per Arnoldi’en her er et seriegrafi, som står i 450 bobs hos Galleri Moestrup.

Meinert_seriegrafi 100

Samme sted fandt jeg dette seriegrafi af Peder Meinert, som jeg ikke lige kendte i forvejen. Og jeg kan heller ikke anbefale at google ham, det her er klart hans bedste. Æv, det trækker lidt ned (ja ja, jeg ved det godt, hver sin smag, kunst kan ikke diskuteres og blah-blah – men det kan det faktisk godt). Til gengæld er det så rørende billigt, at man tror, det er løgn. 100 kr. Så lader jeg, som om min øjne aldrig har set malerier med glade naivistiske damer. (Haha, nu kan du ikke lade være med selv at google, kan du vel? Jeg giver ikke noget link, så er det sagt.)

fonfara jørgen leth

Puha, NU har vi brug for en dyb kunstnersjæl! Og det ved jeg faktisk ikke, om Maria Fonfara er, men hun er i hvert fald en pissedygtig kunstfotograf. Som har taget et fantastisk lyrisk billede af Jørgen Leth, det gode, uperfekte menneske. Det er til salg på Politiken Plus til 900 kr. for Plus-folket og 1.040 for os andre dødelige.

 

Recap // Art doesn’t always have to be expensive. I’ve found some great works that will work (get it?) in every cool hipster home. And probably even yours too. (Sorry, it’s late, and I apparently turn into a comedian-slash-funny-uncle after eleven. Bear with me.)

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s