Billedvæg – en guide

Enhver interiørista (hvad, er det ikke et ord?!) med respekt for sig selv må have sig en personlig og moderne billedvæg med flere kunstværker eller fotos hængende sammen. Og sådan en har jeg endelig fået. På en væg, I aldrig har set før, tror jeg. Den plejede nemlig at være ret ærgerlig – med et stort fjernsyn hængende midt på en stor, lysegrå væg. Så vi lavede en to fluer med ét smæk: Et styks billedvæg arrangeret, og flimmeren camoufleret.

billedvægbilledvæg

Jeg kom til at snakke med min søster om, hvad det egentlig er, der får en billedvæg til at spille. Derfor: en guide!

En rød tråd
Der kan sagtens være stor forskel på billederne, men det ser flot ud, hvis der er nogle fællestræk ved dem. Rammer i samme farver, stilsammenhæng i motiverne, farver, der matcher eller et andet ”tema”.

Variation virker
Omvendt synes jeg, det fungerer bedst, hvis billederne ikke er FOR ens. Der må gerne være tydelig forskel på størrelsen eller stilen. Det er det, der giver dynamik og personlighed.

Ordnung muss sein
Byg ophængningen op i en eller anden form for orden. Det kan være afgrænset af en ”usynlig” firkant, arrangeret på en række, hvor bunden (eller toppen) af billederne flugter eller bygget op rundt om et stort billede i midten.

Styr på størrelsesforholdet
Sats på proportioner, der størrelsesmæssigt passer til rummet. Har du en kæmpestor hvid væg, ser det vildt flot ud med store rammer og masser af dem, og skal billedvæggen modsat udgøres af mindre familieportrætter, så vælg færre, og hæng dem op på en mindre, afgrænset væg.

Afstand
Jeg ved ikke, om man kan sætte nogen retningslinjer op for, hvor stor afstanden imellem billederne nødvendigvis skal være. Jeg synes, det mest moderne udtryk kommer med meget lille afstand mellem hver ramme, men det fungerer klart bedst, når rammerne selv er smalle idet. Til bredere rammer foretrækker jeg personligt lidt mere luft imellem billederne.

Forberedelse før ophængning
Det klassiske råd om at lægge billederne op på gulvet, inden du hænger dem op, virker. Så gør det! Lav en plan for, hvor hvert billede skal hænge, og start så med at hænge det første (fx det største) op, og fortsæt med resten.

Hæng dem helt stabilt
Et lille trick, jeg har set på flere amerikanske blogs, er dobbeltklæbende tape på bagsiden af billederne i toppen og bunden af rammen, så de bliver hængende helt lige. Jeg ved ikke, hvor godt væggen har af det, men det kunne være, man skulle prøve det…? Decideret picture tape kan købes her.

Recap // A frame cluster wall feels like a must in every interiorista’s home. And I couldn’t resist. And the silver lining? It distracts the eye from our big ugly tv. I’ve made an extremely long guide to the best frame cluster wall in Danish. Here are the hightlights: Choose motives and frames that have something in common or complement each other in some way. Go for bigger pictures on larger walls, smaller on smaller walls (duh), dare to place the pictures closely to each other, and test the pattern of how you want to hang your pictures out on the floor before making any holes in the wall. Guess that’s it. Enjoy!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s