Tegn på tallerknerne

Jaeh, her gik man ellers og troede, at porcelænsmaling kun var for pensionister … Men tog fejl!

Jeg er generelt vild med grafisk sort-hvidt mønstret porcelæn, som jeg synes virker old school og moderne på én gang. Derfor fandt jeg et par billige kopper og tallerkner i Søstrene Grene og Tiger, købte en sort og hvid porcelænspen på nettet (men de fås også hos fx Panduro Hobby – og i masser af andre farver) og kastede mig ud i projektet.

DSC_2889

DSC_3045

DSC_2884

DSC_3054

Sådan gør du

  1. Find noget porcelæn, du gerne vil male på. Det er nemmest med hvidt, men jeg tror, det fungerer på de fleste farver. Jeg har selv nogle lyseblå tallerkner, der godt kan vente sig.
  2. Ryst pennen godt, og tryk tutten ned på et stykke papir, til der kommer farve ud, så den kommer rigtigt i gang. (Hvis den taber farve, mens du tegner med den, så gør det igen undervejs.)
  3. Tegn det ønskede mønster op med en almindelig tusch, som du nemt kan gnide af igen. Jeg brugte en lineal til at få mønsteret på tallerknerne symmetrisk, og på kopperne tegnede jeg bare i fri hånd. (Find evt. inspiration ved at søge på “porcelain paint” på Pinterest eller Google.)
  4. Lad det færdigmalede porcelæn tørre i mindst fire timer.
  5. Stil porcelænet i en kold ovn, fyr op på 160 grader, og lad det stå derinde i halvanden time. Sluk ovnen, men lad porcelænet stå i ovnen, til det er blevet koldt.

Og så er dit nye porcelæn klar til brug. Det kan endda tåle opvaskemaskine. Mine tallerkner har allerede været et par gange i opvaskemaskinen, uden det kan ses.

Det er virkeligt nemt at gå til, og jeg har allerede hovedet fuld af flere porcelænsplaner. Man kunne jo fx lave helt personlige navnekopper eller morgenmadsskåle med en lille hilsen i bunden.

***

English recap // Porcelain painting is a really easy DIY – and not at all as grandmother-y as I thought. Just use a porcelain pen and make your own black-on-white design. Let it dry for four hours, then put it into a cold oven at 160 degrees for 90 minutes and let it cool down in there afterwards. Have fun!

Reklamer

2 Comments

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s